Om Amace

Pædagogik og læringsrum er to ting, der ikke kan stå alene.

Amace lever og ånder for at skabe indbydende læringsrum, som understøtter børns leg, læring, trivsel og dannelse. Det fysiske rum har stor betydning for vores adfærd og hvordan vi interagerer, trives og udvikles.

Amace skaber det optimale rum, ud fra de ønsker, drømme og behov I har. Uudnyttede kvadratmeter bliver sat i spil, så der opstår endnu mere rum til den gode leg og læring.

Indretning og farver har stor betydning for vores adfærd og trivsel. Jeg leger med farver og former og sætter mange sanser i spil.

Alt laves i tæt samarbejde med personale og ledelse, så alle kan se værdien og udnyttelsen af vores fælles projekt.

Børn, pædagoger, leg, læring, trivsel og udvikling er alene i mit fokus.

” Børn gør det godt, hvis de kan. ”

– Ross Greene, psykolog
Tina Heide

Tina Heide

Jeg har en baggrund og uddannelse indenfor det pædagogiske område med over 13 års erfaring indenfor daginstitution og de 0-6 årige. Det pædagogiske arbejde, samværet og nærheden til børnene har altid været min kerneopgave.

Men lysten til at skabe nogle spændende og inspirerende rum for børnene, samt behovet for rum, der fungerer som en positiv og aktiv medspiller for det pædagogiske personale, pressede sig mere og mere på.

Dette blev startskuddet til Amace med nye spændende udfordringer.

I dag tilbyder jeg min hjælp til at skabe de optimale rammer ud fra den enkelte institutions ønsker og behov. Drivkraften er min viden indenfor pædagogik og min passion for indretning.